Forekomst Slidgigt er den mest almindelige ledsygdom og én af de hyppigste sygdomme overhovedet. Faktisk får alle med tiden slidgigt i mindst ét led. I år 2000 angav 3,8 % af den danske befolkning, at de havde slidgigt. Alle danskere over 65 år har imidlertid slidgigt i mindst ét led, dog er det ikke alle, der har gener som følge af slidgigten.

Symptomer Slidgigt fører altid ét symptom med sig, nemlig smerter. Du vil oftest mærke smerter omkring leddet med slidgigt, men de kan også føles længere væk fra leddet. Derfor kan slidgigt i ryggen både give rygsmerter og smerter i benene (også kaldet iskias). Slidgigt i nakken kan give dig nakkesmerter, hovedpine og smerter i armene. Slidgigt i hoften giver ofte smerter i bagdelen, i lysken og i benene. Smerter opleves forskelligt Slidgigtsmerter opleves og beskrives forskelligt fra patient til patient. Smerterne kan således føles både dybe, borende, skarpe, jagende, prikkende, stikkende, lammende og brændende. Nedsat bevægelighed og nedslidning Andre symptomer på slidgigt er nedsat bevægelighed af de syge led, som i perioder kan hæve og give såkaldte ledlyde. Man kan således som slidgigtpatient både høre og føle skurren og knasen, som var der sand i leddene. Ved alvorlig slidgigt, hvor et eller flere angrebne led bliver uensartet nedslidt, kan der desuden opstå såkaldt fejlstilling af leddet. Det kan f.eks. være kalveknæ eller hjulben, hvis man har slidgigt i knæleddene. Hvis man har slidgigt i fingerleddene, kan man få skæve og knudrede fingre.

Sygdomsforløb Brusken bliver nedbrudt Et led med slidgigt fungerer ikke længere normalt. Dit led bliver ofte stift, og du får sværere ved at bevæge det. Leddet bliver samtidig mindre stabilt, og dets bevægelser bliver derfor uhensigtsmæssige. Det fører til, at du overbelaster dit led, og at det ændrer gradvist form. Brusken forsvinder efterhånden helt, og de knogler, der indgår i leddet, forstørres. Ledkapsler og ledbånd fortykkes, og musklerne bliver svagere. Kronisk sygdom med vekslende perioder Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid - tit over adskillige år. Der kan være perioder, hvor sygdommen udvikler sig hurtigt og aggressivt. Omvendt kan der også være perioder, hvor sygdommen er i ro eller ligefrem i bedring. Der findes ikke én enkelt årsag til slidgigt. En række forskellige sygdomme og skader kan medføre slidgigt. Måske har du haft brud på knoglen eller haft din ledbånd revet over.  Så vil bevægeligheden i dit led blive ændret. Og når den normale fine mekanik i et led ikke længere fungerer optimalt, vil de enkelte dele af leddet med tiden blive fejlbelastet og slidt.

Årsag Andre ledsygdomme Sygdomme som kronisk leddegigt, urinsyregigt og psoriasisgigt vil ofte med tiden medføre slidgigt. Men du kan også få slidgigt efter infektion eller blødning i et led. Endelig kan en række forskellige medfødte ledsygdomme og ledforandringer give dig slidgigt. Risikofaktorer I de fleste tilfælde kan man imidlertid ikke finde en årsag til sygdommen slidgigt. Vi ved dog, at en række forhold har stor betydning for udviklingen af slidgigt, uden at man kan sige, at de er årsager i sig selv. Sådanne forhold kalder man for risikofaktorer. Alder, køn, arv og overvægt er væsentlige risikofaktorer, der har betydning for udviklingen af slidgigt.