Samarbejdspartner:
 
 
 
 
 
 
 
Forside Sitemap Kontakt
Login
Ny kunde? Start her!


Net2care støtter:
LÆGER UDEN GRÆNSER
Shoplink.dk - din shoppingoversigt
Floraix Kräuterblut - et velsmagende jerntilskud
Godkendt af HandelSikkert.dk
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Shopping DK - Indeks over Danske netbutikker
Ledgigt
Leddegigt er en inflammatorisk sygdom, og det betyder, at man har en betændelsesreaktion i sine led. Samtidig begynder kroppens immunsystem at forandre sig og danne antistoffer - blandt andet den såkaldte gigtfaktor.
 

Forekomst

Der findes ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange leddegigtpatienter der findes i Danmark - eller hvilken behandling de får. Hvert år opdager man cirka 1.700 nye tilfælde af leddegigt, hvilket svarer til 0,,4 procent af den voksne befolkning.

Samlet antal patienter

Ifølge en stikprøveundersøgelse, der baserer sig på patientoplysninger, skønner man det samlede antal af leddegigtpatienter i Danmark til at være cirka 35.000 mennesker. Antallet af disse patienter, der er i behandling hos en speciallæge (reumatolog), skønner man til at være cirka 18.000.

 

Symptomer

De mest åbenlyse symptomer på leddegigt viser sig i leddene. Der er tre former for symptomer i leddene:

Ledsmerter

Alle led kan være smertefulde i forbindelse med leddegigt, men det er især hændernes led, det går udover.

Hævede led

Når leddegigten er aktiv, vil gigtbetændelsen få bestemte led til at hæve. Fænomenet kaldes også for "ledsvulst" eller "kapselsvulst", men det har intet med kræftsvulster at gøre.

Morgenstivhed

Når man om natten holder sin led i ro, vil de hæve lidt, og det vil man om morgenen føle som stivhed.

Diagnosticering

Hvis man får smerter og hævelse i ét eller flere led, skal man altid søge læge for at få klarhed over, om det er leddegigt (eller andre sygdomme), der er årsag til symptomerne. Det er meget vigtigt, at man stiller diagnosen leddegigt så hurtigt som muligt, men det er ikke altid lige nemt. Det kræver, at man foretager en række forskellige prøver og undersøgelser.

Fire ud af syv symptomer

Internationalt kigger man efter syv forskellige symptomer, hvoraf mindst fire skal være til stede, før man kan sige, om der er tale om leddegigt eller ej:

  • Morgenstivhed af mindst én times varighed i mindst seks uger
  • Hævelse af mindst tre ledområder i mere end seks uger
  • Hævelse af håndled og fingrenes grund- og mellemled
  • Symmetriske ledhævelser i mindst seks uger - f. eks. ét fingerled på hver hånd
  • Gigtknuder i huden
  • Typiske røntgenforandringer i hænderne
  • Gigtfaktor i blodet

Speciallægens undersøgelser

Hvis den praktiserende læge har mistanke om leddegigt, vil man som regel blive henvist til undersøgelser hos en speciallæge. Denne speciallæge (reumatolog på sygehus eller privat praksis) vil i de fleste tilfælde foretage følgende undersøgelser:

Røntgenbilleder
Når man tager røntgenbilleder af de berørte led, kan man se, om gigtbetændelsen har ødelagt noget af ledbrusken eller knoglerne. Hvis det er tilfældet, vil speciallægen kunne se følgende:

Brusken er tyndere end normalt Kalkindholdet i knogleenderne er sat ned Eventuelle små udtyndinger (erosioner) i knoglerne lige under brusken.

Tre slags scannere

Røntgendiagnosticering af leddegigt kan foregå ved hjælp af tre forskellige scannere:

  • DEXA
  • UL
  • MR

Blodprøver

Speciallægen bruger blodprøver til at lede efter kraftig blodsænkning, lav blodprocent og C-reaktivt protein.

Blodsænkning
Begrebet er et udtryk for, hvor hurtigt de røde blodlegemer synker mod bunden i en blodprøve, når man stiller den i et stativ. De synker hurtigere end normalt i forbindelse med mange sygdomme, men én af dem er altså leddegigt. Denne blodsænkning er oftest høj ved aktiv leddegigt og lav i de stille sygdomsperioder.

Blodprocent
Blodprocenten viser, hvor høj koncentrationen af hæmoglobin er fra de røde blodlegemer. Blodprocenten er ofte lav, når leddegigten er aktiv. Man vil dog altid undersøge, om en eventuel lav blodprocent stammer fra jern- eller vitaminmangel eller andre sygdomme.

C-reaktivt protein
Hvis man har betændelse i kroppen, stimuleres leveren til at fremstille såkaldte "faseproteiner" i højere grad end normalt. Et af disse faseproteiner hedder C-reaktivt protein, og det kan give et mere tydeligt tegn på en aktiv gigtbetændelse end blodsænkningen.

Sygdomsforløb

Når man har leddegigt, har man en kronisk betændelse i den indre ledhinde, som derfor bliver tykkere og begynder at fremstille mere ledvæske end normalt. Ledhinden vokser på et tidspunkt ind over brusken, hvorefter den begynder at producere stoffer, der skader vævet. Og på sigt vil dette ødelægge brusk og knogle.

Det normale led

Et led er bygget op af to eller flere knogler, som er dækket af brusk på de flader, hvor knoglerne kommer i kontakt med hinanden. Fra bruskranden på den ene knogle til bruskranden på den anden er der udspændt en ledkapsel ("muskler/kapsel" markeret med grønt på tegningen ovenfor). Ledkapslen går hele vejen rundt om leddet som en løs manchet. Ledkapslens inderste lag kalder man for "ledhinden" (markeret med rødt på tegningen ovenfor). Ledhinden er ganske tynd, og den producerer ledvæske, der virker som en slags smørelse. Det yderste lag i ledkapslen består af fast bindevæv.

Gigtbetændelse - hvilke led?

Leddegigten kan i princippet medføre betændelse i alle kroppens led. Det vil dog typisk gå ud over følgende led:

  • Håndled
  • Fingrenes grund- og mellemled
  • Tåled
  • Knæled
  • Kæbeled
  • Halshvirvelsøjlen

Aktiv leddegigt

Ofte vil gigtbetændelsen sprede sig symmetrisk, hvilket betyder, at den angriber det samme led på højre og venstre af kroppen.

Når der er aktivitet i gigtbetændelsen, siger man, at leddegigten er aktiv. Man vil i disse perioder mærke til de typiske symptomer, og derudover vil man ofte være meget træt - og i nogle tilfælde have let feber.

Smerter i perioder uden betændelse
Når man rører sine led, kan man godt have smerter og nedsat bevægelighed, selvom leddegigten ikke er aktiv. Det er for eksempel tilfældet, hvis noget ledbrusk eller en knogle er blevet beskadiget på et tidligere tidspunkt.

Årsag

Vi kender stadig ikke årsagen til leddegigt. Sygdommen skyldes sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer.

Net2Care, Baldersbækvej 2 DK-2635 Ishøj Tlf: (+45) 35 26 35 68 Fax: (+45) 35 26 35 67 CVR. /SE. nr. : 27 53 14 66 e-mail: info@net2care.com