|
Astma skyldes, at luftvejene reagerer meget kraftigt ved at trække sig sammen. Det gør de som en reaktion på stoffer, der irriterer f.eks.: infektion, kulde, stærke lugte, fysisk anstrengelse, stress og allergener som dyreskæl, pollen, svampesporer, støv og nogle fødevarer. Astma er til dels arveligt, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre, ved man ikke med sikkerhed. Hvis begge forældre har astma, er der størst risiko for, at barnet også får astma. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, ved man ikke i dag.
|