Samarbejdspartner:
 
 
 
 
 
 
 
Forside Sitemap Kontakt
Login
Ny kunde? Start her!


Net2care støtter:
LÆGER UDEN GRÆNSER
Shoplink.dk - din shoppingoversigt
Floraix Kräuterblut - et velsmagende jerntilskud
Godkendt af HandelSikkert.dk
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Shopping DK - Indeks over Danske netbutikker
At stille diagnosen ved MS
Ingen enkelt undersøgelse, kan med 100% sikkerhed be- eller afkræfte, om en person har multipel sclerose. Men lægerne er i de senere år blevet meget bedre til at stille sikre diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

Indtil for 30 år siden hvilede diagnosen alene på den neurologiske undersøgelse. I dag er de vigtigste metoder fortsat den neurologiske undersøgelse, og at udspørge om symptomer, men der er også kommet flere nye metoder til.

 

Metoder til at stille diagnosen

 

Neurologisk undersøgelse

Har man haft to eller flere attaker med mere end én måneds mellemrum og neurologen ved sin undersøgelse kan finde tegn på mindst to forskellige områder af centralnervesystemet, der er beskadiget, er der tale om multipel sclerose. At neurologen efter den første undersøgelse ikke altid fortæller om sin mistanke til MS skyldes for det meste, at han ønsker at observere flere attaker uafhængig af hinanden.

Neurologen laver forskellige tests for at finde fejlfunktioner i nervebanerne. Nogle af de mest almindelige neurologiske tegn på MS er ændringer i øjenbevægelserne, svækket koordination af arme og ben, styrkesvigt, balancesvigt, reduceret følsomhed, ændret taleevne og ændring i reflekserne.

Når der efter et sygdomsangreb opstår ardannelser i hjernen, vil ledningen af meddelelser via nerverne gå langsommere. Det kan man undersøge ved måling af hastigheden i nervebanerne, og gøres ved, at man placere små elektroder på hovedet af patienten og derigennem opfanger hjernebølger. Normalt vil hjernens reaktion på målingerne kunne ses med det samme, men hvis der er ardannelser i centralnervesystemet, kan der opstå forsinkelser. Undersøgelserne kræver ingen fysiske indgreb, de er ikke smertefulde, og kræver ikke indlæggelse på sygehus.

Magnetisk ressonansscanning (MR-scanning)

MR-scanningen er et undersøgelsesapparat, der tager meget detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Billederne kan derfor vise områder med beskadigelser på nervetrådenen i form af læsioner eller plak. Læsionerne har for det meste en bestemt form og beliggenhed, men ikke altid. Der er derfor tilfælde, hvor lægen ikke med sikkerhed kan sige at en læsion er tegn på MS. Alligevel er MR-scanningen den vigtigste metode i dag,  når man skal bekræfte MS-diagnosen og den er et nyttigt værktøj i kliniske undersøgelser, når det drejer sig om at vurdere værdien af nye behandlinger.

Lumbalpunktur (Rygmarvsprøve)

Denne metode bruges til at undersøge rygmarvsvæsken, det vil sige den væske, som omgiver hjernen og rygmarven, for antistoffer. Væsken tappes ud fra rygmarvskanalen ved at sætte en nål ind nederst i lænden. Det sker under lokalbedøvelse af hud og underhud, og derfor er testen sædvanligvis ikke smertefuld, selv om den kan være ubehagelig og kræve at man ligger fladt nogle timer bagefter. Metoden kan kun antyde en sclerosesygdom, da eventuelle antistoffer kan være tegn på andre neurologiske sygdomme end MS.
Net2Care, Baldersbækvej 2 DK-2635 Ishøj Tlf: (+45) 35 26 35 68 Fax: (+45) 35 26 35 67 CVR. /SE. nr. : 27 53 14 66 e-mail: info@net2care.com