Der findes fire former for multipel sclerose, der, på trods af hver enkelt scleroseramtes individuelle oplevelse af symptomer, er kendetegnet ved nogle mønstre i sygdomsforløbet.
Attakvis sclerose
Sygdommen giver uforudsigelige attakker (angreb), hvor nye symptomer dukker op, eller eksisterende symptomer bliver værre. Attakkerne varer fra enkelte dage til måneder, og symptomerne forsvinder derefter delvist eller helt. Det meste af tiden er sygdommen i ro.
- 85% af alle scleroseramte starter med den attakvise form.
Primær progressiv sclerose
Sygdommen starter langsomt, med en stadig forværring af symptomerne. Der er ingen klare forværringsepisoder og tab af førlighed sker gradvist. Sygdomsudviklingen kan flade ud efter en vis tid eller fortsætte over måneder og år.
- Omkring 15% har primær progressiv sclerose
Sekundær progressiv sclerose
Denne form rammer cirka halvdelen af de scleroseramte, der starter med attakvis sclerose og medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed senere i forløbet. I denne fase, der kaldes sekundær progressiv, vil der i starten stadig kunne opstå akutte forværringsperioder, men de bliver færre med tiden.
- Omkring 40% af scleroseramte med attakvis sclerose går over i den sekundær progressive form.
Godartet sclerose
Godartet sclerose starter som attakvis sclerose, men efter få sygdomsepisoder, hvor symptomerne forsvinder fuldstændigt, viser denne form for sclerose ingen nævneværdig forværring med tiden. Godartet sclerose kan kun bekræftes, når der er tale om minimalt tab af førlighed 10 til 15 år efter sygdomsdebut. Godartet sclerose medfører ofte mindre alvorlige symptomer i starten, som f.eks. synsforstyrrelser.
- Omkring 20 % af scleroseramte har et godartet forløb.
|
