Da årsagen til multipel sclerose endnu ikke er kendt, er det ikke muligt at forebygge eller helbrede sygdommen, men mange symptomer ved sygdommen kan behandles.
Beta-interferon
Siden 1996 har man behandlet såkaldt attakvis sclerose med beta-interferon ( Betaferon, Avonex og Rebif). Beta-interferon er et protein og et af de signalstoffer kroppens celler bruger til at kommunikere med – det vil sige stoffet allerede findes i den normale menneskekrop. Bliver en celle angrebet af en virus, producerer cellen beta-interferon, som derefter frigives fra cellen. Her ”sladrer” beta-interferonet til de omkringliggende raske celler om, at et virusangreb er i gang. Beta-interferon er dermed et af de signalstoffer, som under normale forhold skaber balance i immunforsvarets funktion.
Videnskabelige undersøgelser viser, at beta-interferon kan:
- reducere antallet af sygdomsangreb med ca. 30%
- mildne de sygdomsangreb man får
- reducere antallet af nye såkaldte ”sclerosepletter” på MR-scanninger betydeligt
- reducere og sinke udviklingen af blivende symptomer hos nogle scleroseramte
Det er patienter med et attakvist forløb af sygdommen, som har mest gavn af medicinen. Patienter som, efter et attakvist sygdomsforløb, oplever et jævnt forværrende sygdomsforløb ( sekundær progressiv) har kun begrænset gavn af beta-interferon. Derfor tilbydes medicinen kun til denne gruppe patienter, hvis de fortsat har sygdomsangreb (attakker) oven i deres jævnt forværrende forløb.
Der findes et andet signalstof kaldet gamma-interferon, som under et sclerose-attak produceres i store mængder. Dette er med til at forværre sygdomsprocessen. Behandlingen med betainterferon menes at medvirke til at hæmme produktionen af gamma-interferon.
Beta-interferon tages som injektioner enten hver anden dag eller én gang om ugen.
Bivirkninger ved beta-interferon
- reaktioner på injektionsstedet, hvor en god injektionsteknik, skiftende injektionssteder og massage på injektionsstedet umiddelbart efter injektionen kan begrænse problemet
- influenza-lignende symptomer, som omfatter feber, frysende fornemmelser og muskelsmerter. Disse bivirkninger går normalt over i løbet af ca. 1-3 måneder. Ved at foretage injektionen om aftenen, evt. kombineret med en tablet paracetamol eller ibuprofen, kan problemerne reduceres
Anden behandling
Sygdomsangreb eller attakker kan forkortes og mildnes med behandling af binyrebarkhormon. Behandlingen gives som regel kun, hvis attakket har en sværhedsgrad, der i høj grad påvirker dagligdagen, f.eks. forhindre dig i at gå på arbejde. Binyrebarkhormon reducerer den betændelsesagtige proces på de steder, hvor sygdommen medfører ardannelser i hjernen.
En række symptomer kan bedres med fysisk træning f.eks. med hjælp fra en fysioterapeut. Derudover kan problemer som muskelkramper og vandladningsproblemer meget ofte afhjælpes med medicinsk behandling. Og endelig finder mange sclerosepatienter hjælp og lindring i forskellige former for alternativ behandling.
Det er vigtigt, at du taler med din læge, eller neurolog om, hvilken behandling, der er bedst for dig og dit sygdomsforløb.
|
