Hvad er migræne?
Migræne er et slemt og voldsomt anfald af hovedpine. Smerten dunker ofte i den ene side af hovedet, og mange gange følges smerten af både opkastninger og stærk følsomhed overfor lys og lyde.
Over en halv million danskere lider af migræne. Kvinder har ofte hyppigere anfald end mænd. De værst ramte har flere anfald om måneden, og i de tilfælde påvirker migrænen den generelle livskvalitet på samme måde som andre kroniske sygdomme som f.eks. gigt, diabetes og depression.
Migræne optræder typisk i nogle familier, og ikke i andre. Derfor mener man, at migræne kan være arveligt. Men det er endnu ikke videnskabeligt bevist, hvilke gener, der er skyld i, at sygdommen føres videre i familien.. Men nære slægtninge til personer med migræne har større risiko for også selv at få migræne.
Selv børn kan få migræne. Når det sker, bliver diagnosen ofte overset, og migræne-børn får derfor ofte ikke en ordentlig behandling. Hos børn rammes piger og drenge lige ofte, mens kvinder lider af de fleste anfald efter puberteten.
Tilbage til forsiden |