Samarbejdspartner:
 
 
 
 
 
 
 
Forside Sitemap Kontakt
Login
Ny kunde? Start her!


Net2care støtter:
LÆGER UDEN GRÆNSER
Shoplink.dk - din shoppingoversigt
Floraix Kräuterblut - et velsmagende jerntilskud
Godkendt af HandelSikkert.dk
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Klik her og giv din vurdering af denne side.
Shopping DK - Indeks over Danske netbutikker
Migræneanfald

Hvad udløser et migræneanfald?


Lider du af migræne, kan du risikere selv at udløse et migræneanfald, hvis du udsætter dig for såkaldte ”provokerende faktorer”. Hvis du lider af migræne, har du sikkert oplevet, at visse ting kan udløse et anfald. Det kan f.eks. være tobaksrøg, alkohol, chokolade, ost, lakrids eller noget helt andet. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke faktorer (luft/omgivelser, fødevarer, cyklus eller træthed), der virker provokerende på et migræneanfald. Nogle kvinder får eksempelvis oftere migræneanfald op til deres menstruation.


Du bør naturligvis forsøge at undgå provokerende faktorer for din migræne, hvis du kender dem, og det i øvrigt er muligt for dig at undgå dem.


Hvad sker der under et migræneanfald?


Blodkarrene i hjernens store pulsårer og tindingepulsåren udvider sig målbart (9%) under et migræneanfald. Udvidelsen sker i den side, hvor der er hovedpine. Det er formentlig det , der gør ondt.


Under et migræneanfald med aura vil blodgennemstrømningen i hjernen falde. Det sker i de områder af hjernebarken, hvor aurasymptomerne begynder. Når hovedpinen er begyndt og aurasymptomerne er forsvundet, vil blodgennemstrømningen atter blive normal. Disse ændringer af blodgennemstrømningen i hjernen sker uafhængigt af hovedpinen.


Ved migræne uden aura er der ingen ændringer at måle på blodgennemstrømningen i hjernen.


Både under migræneanfald med og uden aura er det muligt at måle en øget aktivitet i hjernestammen. Det er dog endnu ikke afklaret, om denne aktivitet egentlig betyder noget for migrænen.


Forskere har desuden målt en øget omsætning af visse signalstoffer i hjernen (f.eks. serotonin) under migræneanfald.


Hvad skal man være særligt opmærksom på?


Hvis migrænen ændrer sig pludseligt, kan det være alvorligt, og du bør være opmærksom på, at de velkendte migrænesymptomer kan skyldes en række andre – mere alvorlige sygdomme.


Det er kun dig selv, der kender symptomerne for din migræne. Derfor er det er også kun dig, der kan afgøre, om der er noget, der er anderledes, end det plejer at være. Hvis anfaldene ændrer sig drastisk, er der god grund til at søge læge.

Net2Care, Baldersbækvej 2 DK-2635 Ishøj Tlf: (+45) 35 26 35 68 Fax: (+45) 35 26 35 67 CVR. /SE. nr. : 27 53 14 66 e-mail: info@net2care.com