Hortons hovedpine
Hortons hovedpine må ikke forveksles med migræne. Hortons hovedpine er en invaliderende hovedpine, der kommmer uden forvarsler eller symptomer. Ofte optræder Hortons hovedpine i såkaldte ”klyngeanfald” – altså serier af anfald, der viser sig i perioder på 4-12 uger. Der kan godt gå lang tid imellem disse anfald – op til flere år.
Til gengæld optræder den svære hovedpine måske op til en gang om dagen i en klyngeperiode. Anfaldet kan vare mellem en halv time og op til to timer ad gangen. Hortons hovedpine er en sjælden, men meget smertefuld lidelse. Kun omkring en promille af befolkningen lider af den, og modsat migræne rammer Hortons hovedpine oftest mænd. |